Netindex - søgemaskine, startside, portal
 
Bolig
IT
Konkurrencer
Mobil
Penge
Rejser og ferie
Webmaster

Ejerlejlighed - hvad koster det at eje?

I byer som København, Odense, Århus, Ålborg, Kolding og Esbjerg er det populært at købe ejerlejligheder. Ved køb af en lejlighed skal du dog være opmærksom på, hvad din månedlige "husleje" bliver. Din "husleje" er med andre ord det beløb det koster dig at bo i en ejerlejlighed. Dette beløb består af andet og mere end blot afdrag på de lån, du har taget for at kunne købe lejligheden.

Ting som vand og vandafledningsafgift, renovation, vedligeholdelse, strøm og varme koster også, og kan derfor presse omkostningerne ved at bo i en ejerlejlighed, op. Oven i dette skal du også betale skat af værdien af din ejerlejlighed, den såkaldte ejendomsværdiskat. Som en tommelfingerregel kan ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af værdien af din ejerlejlighed: hvis din lejlighed er vurderet til 1.795.000 kroner kontant, kommer du af med 17.950,- i ejendomsværdiskat om året eller ca. 1495,- om måneden. Derudover kommer også udgifter til forskellige forsikringer, blandt andet
  • brand
  • stormskade
  • glas- og sanitetsskader
  • vandskader
  • udvidet rørskade
  • insekter
  • svamp og råd
  • indbo
Udgifter, som også skal med i budgettet, når du overvejer at købe ejerlejlighed, er
  • vedligeholdelse af den bygning, din lejlighed ligger i
    • nyt tag
    • vinduer
    • maling
    • andet
  • udgifter til ejerforening/fællesudgifter
  • evt. vejbidrag
  • licens og kabel TV
Før du beslutter dig for om du skal købe en ejerlejlighed eller ej, bør du derfor lægge et budget, der tager højde for disse udgifter. Find lejligheder til salg på Lejlighed.biz.