Netindex - søgemaskine, startside, portal
 
Bolig
IT
Konkurrencer
Mobil
Penge
Rejser og ferie
Webmaster

Boligsikring i lejebolig

Boligsikring skal søges hos den kommune, du bor i. For at du kan få boligsikring, skal du opfylde visse kriterier: det vigtigste kriterie er, at du bor i en lejet helårsbolig, som skal have sit eget køkken. Der er dog ingen krav om, at køkkenet skal være i et separat rum, ligesom der heller ikke er minimumskrav til hvor stort, det skal være. Dette vil sige, at man som lejer et eller flere værelser, er det ikke muligt at få boligsikring.
Som pensionist kan man ikke få boligsikring. Pensionister får ikke boligsikring, men derimod en boligydelse, som man kan få uanset om man bor i egen bolig eller til leje. Dog kan man - såfremt man er førtidspensionist og har fået tilkendt pension efter den 1. januar 2003 - godt søge om boligsikring. Ansøgningsskemaet får du hos din kommune.

Det beløb, du får i boligsikring, afhænger af flere faktorer. Boligsikringen beregnes ud fra husstandens samlede indkomst og formue, så hvis du bor sammen med andre, skal deres indkomst medregnes i det beløb, du skal opgive til din kommune, når du søger om boligsikring. Din boligsikrings størrelse afhænger også af boligens størrelse, hvor stor huslejen er, og om der bor børn i husstanden. Hvis der ikke bor børn under 23 år i husstanden, kan boligsikringen højst blive på 15 pct. af den husleje, du betaler for dit lejemål.

Boligsikringen er et tilskud til huslejen, og du slipper derfor ikke for at betale husleje. Som minimum skal du (for 2006) betale 19.900 kr. om året og du kan højest få 34.956 kr. i boligsikring på et år eller 2.913 kr. pr. måned.

Find en lejlighed til leje eller anden lejebolig - eller gå til Vaerelser.dk og find værelser til leje.